Den her er min samling af rapporter om alt fra Life Cycle Analysis / Livcyklusvurdering (LCA), Biogene materialer i byggeri (træ, søuld, halm, papiruld, træfiber osv), Cases som viser hvordan man kan byg anderledes, sammenligninger af materialer og deres påvirkning af vores skrøbelig planet … og mere.
Listen er lige så meget så jeg kan finde ting igen, filerne man downloader siger ofte ikke meget om rapportens indhold. Den bliver udbygget når jeg har tid og lyst.
Jeg har undladt links da de tit bliver forældet. Dokumenterne kan nemt fines ved en søgning på nettet.
Life Cycle Analysis / Livcyklusvurdering (LCA) / Materialer
Klimapåvirkning fra 60 bygninger – Muligheder for udformning af referenceværdier til LCA for bygninger (SBi 2020:04), BUILD 2020
“Nærværende rapport præsenterer LCA’er af 60 bygnings-cases opført i perioden fra 2013 til 2021. Case-bygningerne stammer fra DGNB-certificerede projekter, eksterne projekter samt livscyklusvurderinger udført af SBi. Casene er opdelt i fem bygningstyper med hovedfokus på boliger og kontorer …”
Eksempelbibliotek til LCAbyg 2023, BUILD 2023
“Denne publikation dokumenterer biblioteket over bygningskonstruktioner, som er integreret i LCAbyg 2023 (5.3.1). …
Konstruktionerne dækker over nogle typiske løsninger for bygningsty- perne bolig, kontor, institutioner og uddannelse op til fem etager. Kon- struktionerne har et højt detaljeringsniveau svarende til krav i den frivil- lige bæredygtighedsklasse.”
Find klimaaftryk på 652 forskellige byggematerialer, 4>1 2023
“Vejen mod en markant klimareduktion fra byggeriet kræver blandt andet et målrettet fokus på valg af materialer. Med vores produktdatabase har du adgang til information om hele 653 produkter inden for isolering, udvendig beklædning, plader, overflader, gulve, vinduer og solceller.”
Halmballer og muslinger som isoleringsmaterialer, By og Byg 2001
“Der er en stigende interesse for at bygge huse med halm og blåmuslingeskaller som isoleringsmateriale. Flere selvbyggere har bygget huse, hvori disse materialer er anvendt i ydervæg og tag henholdsvis terrændæk. Der er også påbegyndt byggerier, som opføres af håndværkere for en privat bygherre.”
By og Byg Anvisning 207 – Anvendelse af alternative isoleringsmaterialer, By og Byg 2003
“Hvilke isoleringsmaterialer omhandler anvisningen Udvalget af isoleringsmaterialer, der behandles i denne anvisning, og som kort benævnes „alternative isoleringsmaterialer”, består af: – papirisolering, – træfiberisolering, – hørisolering, – hampeisolering – ekspanderet perlit, – halm. Kriteriet for udvælgelse af materialer til behandling i anvisningen har været, at de kan anvendes som egentlige isoleringsmaterialer, at an- vendelse ikke er velbeskrevet andetsteds … .”
“Når man vælger hvilken type isolering man vil bruge til et bæredygtigt byggeri, er det vigtigt at se på:
Er materialerne gode til at håndtere fugt? Indgår materialet i en Cirkulær materialeøkonomi? Har det en fornuftig livscyklus (LCA)? Er arbejdsmiljøet i orden?
Ved langt de fleste isoleringsarbejder i Danmark anvendes mineraluld, som jo har bidraget til meget store energibesparelser i bygninger, men som ikke i ret høj grad opfylder de her nævnte egenskaber.”